Nyt selskab lander i Billund Airport

Mandag morgen indvier Billund Airport en ny rute mellem Billund og Birmingham i England. Det er det britiske flyselskab bmi regional, der rykker ind i lufthavnen.

Dermed når Billund Airport op på 40 ruter, oplyser marketingkoordinator Henriette Lauritsen til TV SYD.

Det bliver muligt at flyve mellem Billund og Birmingham seks gange ugentlig, alle dage undtagen lørdag.

Billetprisen ligger fra 481 kr.

Bmi regional forbinder i dag flere lufthavne i Storbritannien med adskillige destinationer i Europa.

Ruten vil blive befløjet med selskabets Embraer 145, som har plads til 49 passagerer.