Nyt teater ser dagens lys

Teater Malstrøm er startet af teaterfolk, og er for amatørskuespillere og professionelle instruktører, scenografer og andre professionelle teaterfolk.

Teater Malstrøm er en ny teaterforening i Trekantområder bosiddende i Fredericia.

Initiativgruppen bag Teater Malstrøm består af seks personer, der alle arbejder professionelt med teater. – To uddannede sceneinstruktører og dramaturger, en scenograf, en koreograf, en marketingmand/grafisk designer samt en projektleder.

Formålet med Teater Malstrøm er at skabe et semiprofessionelt teater, det vil sige en teaterscene, hvor amatørskuespillere, sangere og dansere får mulighed for at udvikle sig i professionelle rammer, hvor instruktør, scenograf, koreograf alle er uddannet i deres fag.

Teater Malstrøm satser på at have premiere på den første produktion til august 2016 sammen med Trekantens festuge.

Mandag aften offentliggør teatergruppen deres første forestilling.

 

Om Teater Malstrøm:

  • Instruktør: Michael Hansen – uddannet skuespiller, dramaturg og folkeskolelærer. Har arbejdet som  skuespiller, dramalærer, kreativ leder og sceneinstruktør i over 30 år i hele Danmark. Michael er kreativ leder for Teater Malstrøm.
  • Instruktørassistent: Sidsel Nygaard – uddannet dramaturg. Har de seneste år arbejdet som sceneinstruktør på Dronning Dorothea Teatret i Kolding, hvor hun også er skuespiller.
  • Scenograf: Bonnie Poulsen – uddannet special effects designer i Berlin og folkeskolelærer. Bonnie arbejder derudover som scenograf, dramaunderviser, illustrator, sceneinstruktør og dukkemager.
  • Produktionsleder: Martin Bach Sørensen – uddannet civilingeniør, master i strategisk byplanlægning og diplomuddannelse i projektledelse. Var frem til starten af 2015 formand for Dronning Dorothea Teatret i Kolding og er formand for Teater Malstrøm. Martin arbejder til dagligt som chefkonsulent i Fredericia Kommune.
  • Grafik / marketing: Per Hjort – art director i Sund & Hjort. Per er marketingmand og grafisk designer.