TV der bevæger dig

TRAFIK

På tværs over Als: Nyt turistsamarbejde mellem Flensborg og Ærø ser dagens lys

Elfærgen Ellen, som om kort tid begynder at sejle mellem Fynshav og Ærø, skal bringe flere tyske turister til Ærø og flere danskere til Flensborg.

Elfærgen Ellen sejler mellem Fynshav på Als og Søby på Ærø Foto: Ole Holbech

Fremfor en hæsblæsende tur på de danske og tyske motorveje skal turister få øjnene op for et alternativ i form af en slowferierute ad den blå landevej i Fjordregionen. Målet er at få flere tyske turister til Ærø og flere danskere til Flensborg, skriver Fensborg Avis.

Ærø og Flensborg indgår nu et turist-samarbejde, så Ærø kan sende flere turister til Flensborg og især omvendt.

Turistsamarbejdet skydes i gang nu, men træder først i kraft, når verdens længstsejlende elektriske færge Ellen den 1. juli sættes ind på overfarten Fynshav-Søby, skriver avisen.