Vores nye tv-station kommer til at ligge på en grund ved motorvejsfrakørsel Kolding Syd.
TV SYD har siden 1995 haft til huse i det tidligere højspændingsselskabs gamle bygninger på Elvej i Seest.
Men rammerne er blevet for snævre - ikke mindst, fordi TV SYD efter nytår skal til at sende døgnet rundt. Og et tv-hus, som er bygget til formålet, har længe været et stort ønske for TV SYD.
Klar til indflytning om et år
Underskrifterne blev sat i det nuværende studie på Elvej.
Totalentreprenør Jørgen From fra CC Contractor, adm. direktør Hans Egon Lorenzen og formand for TV SYD A/S, Jacob Ejs, satte deres underskrifter på kontrakten.
TV SYDs nye hus ventes at være klar til indflytning til 1. januar 2013.