TV der bevæger dig

Nytårskoncerter hitter - trækker tusindvis af tilskuere

00:50

Weekendens klassiske nytårskoncerter er populære - de er nummer 63 og 64 siden 1981. Video: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

Mere end 3.000 publikummer skød det nye år i gang med traditionsrige nytårskoncerter i Vejle.

Klassisk musik og sang er både smuk og populært. Det mener mange i hvert fald i Vejle, hvor DGI Huset lørdag og søndag klokken 15 dannede ramme om nytårskoncert nummer 63 og 64 siden 1981.

Det er en klassisk koncert, der skyder det nye år i gang. Det var en stor oplevelse sidste år.

Kirsten Svennevig, koncertdeltager, Vejle

- Det er varieret, folkeligt og muntert, fortæller Kirsten Svennevig fra Vejle til TV SYD, da hun er på vej ind til søndagens koncert.

Hun skal ind og høre Promenadeorkestret Lauseniana, der er bedre kendt under navnet Slyngelorkestret.

De traditionsrige nytårskoncerter har et stort stampublikum, som musikerne også glæder sig til at møde igen hvert år. Kirsten Svennevig er med for anden gang.

- Det er en klassisk koncert, der skyder det nye år i gang. Det var en stor oplevelse sidste år, forklarer hun.

De 70 faste musikere i Slyngelorkestret, kapelmester Jørgen Fuglebæk og den canadiske sopran-solist Cassandra Lemoine disker op med et fornemt, klassisk repertoire - fra wienervalse af Strauss, operettetoner af Franz von Suppé og Leroy Williams’ juletoner over musicalmelodier og filmusik fra Star Wars-serien.

Det er varieret, folkeligt og muntert.

Kirsten Svennevig, koncertdeltager, Vejle

- Når der kommer så mange mennesker, så er der en fælles stemning af noget nyt – et nyt år, slutter Kirsten Svennevig.

Der blev sat 2.700 billetter til salg. Men de forsvandt med raketfart, og derfor blev der i december sat yderligere 250 billetter til salg til hver koncert.

Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App