OB-fan kørte Horsens-fans ned

I første omgang var en af ofrene for den vilde påkørsel efter superligakampen mellem de to hold i livsfare. En har har fået kraniebrud, to har fået brud på enten skulder eller hofte.   

En dommer - i retten - skal nu afgøre, om en 19-årig OB-fan skal i arresten efter at have brugt sin bil som våben mod Horsens-fans.
Han har tilsyneladende kørt direkte ind i en lille gruppe Horsans-fan. En 22-årig mand kom så slemt til skade, at han efterfølgende var i livsfare.

Opgør efter kampen

Det sportslige opgør endte med en sejr til Horsens, og det var nogle tilhængere fra Odense åbenbart stærkt utilfredse med.
Straks efter kampen kørte fire unge OB-fans ifølge vidner direkte ind i seks mænd lige uden for Horsens Stadion.

Kvalificeret vold

Politiet sigter nu den 19-årige OB-fan for "kvalificeret vold". Det betyder, at den 19-årige mand - ifølge politiets opfattelse - med bilen som våben skal have begået vold af særlig farlig karakter mod i alt seks mænd. Tre andre i bilen  - i alderen fra 18 til 21 år - sigtes for medvirken til volden.

Flygtede efter påkørslen

Da de seks var blevet påkørt ved Horsens stadion på Sports Allé, forsvandt bilen. Men en politipatrulje fandt den senere på en rasteplads ved motorvejen syd for Horsens.
Et grundlovsforhør i eftermiddag vil formentlig kaste mere lys over, hvad der skete. Lige som dommeren her vil afgøre om den 19-årige skal varetægtsfængsles.