Obamas besøg skaber begejstring

På de sociale medier har nyheden om Obamas visit i Kolding spredt stor begejstring og endda fået flere til at overveje at finde studiebøgerne frem igen.

Nyheden om Barack Obamas kommende besøg i Kolding har skabt begejstring på de sociale medier. Den tidligere amerikanske præsident skal deltage i et arrangement på SDU til september, hvor erhvervsledere og studerende kan stille spørgsmål.

Blandt reaktionerne lyder der blandt andet stor ros til Syddansk Universitet og Business Kolding, der har arrangeret begivenheden.

- Bliver en stor dag for Kolding, skriver Finn Bo Lauritzen på Facebook.

På Twitter afprøver Ole Frank Nielsen endda et forslag til et kampagneslogan:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
quote

Det er fandme sejt. Tror sgu jeg vil begynde at læse igen.

Tino Jørgensen på Facebook.

Er det for sent at melde sig ind?
Til arrangementet har Obama stillet særligt krav til, at 200 stolesæder skal reserveres til studerende. Selvom tilmeldingsfristen for optagelse på SDU for længst er overskredet, har det alligevel fået flere brugere på sociale medier til at ønske, at de var studerende på SDU.

- Det er fandme sejt. Tror sgu jeg vil begynde at læse igen, skriver Tino Jørgensen på Facebook. 

- Kan man melde sig som studerende på SDU for en kort stund?? spørger Frederik Kiersgaard Lund på Facebook.

Og Louise Taarnhøj vil gerne vide, hvor man melder sig ind på Syddansk Universitet:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Obama i storcenteret?
Ud over begejstring og ønsker om at være studerende for en dag, trækker meldingen om Obamas besøg også andre og mere humoristiske kommentarer.

Andreas Æbelø knytter for eksempel en sammenhæng til den politisk ophedede diskussion omkring udflytningen af statslige arbejdspladser.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
quote

Mon han skal i storcenteret?

Bodil Lundsgaard på Facebook.

Og Bodil Lundsgaard er lidt mere nysgerrig på Obamas program i Kolding. Hun spørger nemlig på Facebook, om han mon skal en tur i storcenteret i Kolding.