De fleste boliger på Mandø står som regel ulåst. Men nu er det måske nødvendigt at finde nøglen frem.
For første gang i knap 11 år er der nemlig blevet anmeldt et tyveri på den lille ø.
Boligen stod ulåst, og derfor er det ikke et indbrud, men et tyveri.
- Det lyder mærkeligt, at der skulle være begået et tyveri. Heldigvis er vi ikke plaget af det herovre, siger Niels Christian Nielsen, der er fastboende landmand på Mandø.
Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer til, at man som beboer skal gøre det svært for tyven, og her er nøglen en god idé.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.