TV der bevæger dig

Økonomien er på plads i ny storklub

Direktør Jens Boesen mener, at det økonomiske fundament i den nye håndboldstorklub er på plads.

Med hovedsponsoraftalen med Tre-For, som blev præsenteret i går, mener håndboldprojektet KIF Kolding København, at der er penge nok i kassen til at kunne drive den ambitiøse klub, der bygger på KIF Kolding og resterne af AG København.

- Det kræver økonomi at være hele Danmarks hold, og med en sponsoraftale med Tre-For har vi sikret os et økonomisk fundament, som skal være med til at sikre, at vi har et tophold de næste mange år, siger klubbens direktør Jens Boesen.

Han oplyser i øvrigt, at klubben har mærket stor interesse fra sponsorerne for at være med, siden planerne blev lagt frem.

- Det bekræfter blot, at vi er på vej frem, og at folk er interesseret i at blive en del af dette projekt, mener Jens Boesen.

I den nye storklub bliver KIF-mandskabet tilsat profiler fra konkursramte AG København som Joachim Boldsen, Lars Jørgensen, Kasper Hvidt og Kim Andersson.

Foreløbig hedder klubben i Dansk Håndbold Forbunds regi dog fortsat KIF Kolding, fordi ansøgningen om tilføjelsen "København" til klubnavnet blev indsendt for sent.

Klubben åbner sæsonen onsdag aften med en udekamp mod Skanderborg.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden