Øl-tapning stoppet i Fredericia

Øl-tapningen på Carlsberg i Fredericia er stoppet i denne uge, fordi bryggeriet skal have et nyt styresystem til produktionsanlægget.

Medarbejderne i produktionen afspadserer, er under efteruddannelse eller rydder op.

Det er nødvendigt at lukke produktionen i en uge, da det it-baserede styresystem omfatter alle dele at brygningen, fra maltindtag til den færdige øl.

Carlsberg i Fredericia har på forhånd produceret til lager, så markedet kommer ikke til at mangle øl.