Officers rejsetaske fra 1809 og moderne taske-selfie

Har vi nu husket det hele? Ja, en officer i Napoleons hær havde alt med, hvad en mand skal bruge, mens udstyret er mere beskedent i en taske-selfie fra nutiden. Begge dele indgår i en ny udstilling på Koldinghus.

Udstillingen ?At rejse med stil? viser fyrstelige rejsekufferter fra sidste halvdel af det 18. århundrede til og med det 20. århundrede. På udstillingen på Koldinghus kan man bl.a. se en Louis Vuitton picnickurv fra 1906 og sindrigt konstruerede rejsekufferter fra det 19. århundrede, skabt af de franske designere Biennais og Maire.

Museet har op til åbningen af udstilingen på fredag opfordret brugere af Facebook og Instagram til t tage fotos af deres egne tasker og kufferter og dele dem som #taskeselfies. De vil så indgå i udstilingen.

I 1800-tallet var det meget mere besværligt at rejse. En dagsrejse med hestevogn var på 70-100 kilometer afhængig af årstid og pauser. Og rejsetaskerne skulle indeholde alt for at opretholde en passende komfort.

Den nævnte officer havde således en imponerende kuffert med sirlig og opfindsom indretning: Den indeholder bl.a. barbergrej, servietkroge, sølvtandbørste og to kaffekopper. Og kopperne er lavet, så de passe nøjagtigt i hver sit rum, så de ikke kan bytte plads.

Udstillingen "At rejse med stil" er åben frem til 25. maj.