March: Ofrene for folkedrabet i Rwanda blev mindet i Vejle

En større gruppe gik lørdag formiddag march i gaderne i Vejle for at mindes de dræbte under folkemordet i Rwanda tilbage 90’erne.

Det var et anderledes syn, der lørdag formiddag mødte vejlenserne i gågaden i Vejle.

For ned gennem hele gågaden gik en større gruppe mennesker med farverige flag i dagens solskinsvejr.

Men selvom de gik flere sammen med bannere og flag, og det kunne ligne en demonstration, så var folkemængden tavse. Helt stille.

For bag begivenheden gemmer sig en tragisk historie. Den stille march var for at mindes 25-året for folkemordet i det østafrikanske land Rwanda. Formålet med marchen var at vise respekt og hylde de tutsier, som blev dræbt under folkemordet tilbage i 1994.

Folkedrabet i Rwanda. 

I løbet af tre måneder i 1994 i Rwanda blev omkring 800.000 tutsier og moderate hutuer slået ihjel af ekstremistiske hutuer og deres medløbere. Hadefuld tale og massiv propaganda spillede hutuer ud mod tusier og opfordrede til drab. Ved folkedrabets afslutning var landet i ruiner og to millioner mennesker var drevet på flugt - tusindvis var sårede og traumatiserede. Rwanda skulle bygges op fra grunden.

 

Kilde: Folkedrab.dk

-Selvom det er det 25 år siden, så føles det for nogen af os som i går. Du skal huske, at folk har mistet deres familie – mor, far eller børn, siger Jackline Hansen fra Vejle, der er formand for Rwandisk Forening.

quote

Selvom det er det 25 år siden, så føles det for nogen af os som i går.

Jackiline Hansen, formand for Rwandisk forening, Vejle

Sammen med Rwanda-venner og andre rwandere samledes foreningen i Vejle for at sende tanker til alle de mennesker, der måtte lade livet dengang.  

- Jeg forventer ikke, at alle folk skal forstå det, der skete, men det er vigtigt at vide, at det der skete var ubeskriveligt, siger Jackline Hansen.

Jackiline Hasnsen vil have fokus på, at lignende aldrig nogensinde må ske igen.
Jackiline Hasnsen vil have fokus på, at lignende aldrig nogensinde må ske igen.

Stilhed ved rådhuset

Gruppen gennemførte marchen i stilhed – en såkaldt walk to remember – hvor de gik med store og små Rwanda-flag og bannere, der gjorde det klart for vejlenserne, hvad budskabet var.

Marchen gik ned af gågaden i Vejle og ved pladsen ved rådhuset stoppede gruppen op for at  stå stille og mindes de dræbte. Derefter gik turen videre ned til Bryggen, hvor gruppen også stod stille for at mindes.

- Det er også for at vise verden, at folkedrab er faktisk ’crime against humanity’, og det bliver aldrig gavnligt, siger Jackiline Hansen.

Selvom budskabet havde fokus på dagen tilbage for 25 år siden, så var gruppen også på gaden med et generelt budskab: At engagere hele menneskeheden i kampen mod folkemordets ideologi og fremme forsoning og for at sige nej til alle former for diskrimination på grund af hudfarve, størrelse, alder eller baggrund.

- Så det er vigtigt at huske at stå sammen og sige ’never again’. Det må ikke ske igen i Rwanda eller andre steder, siger Jackiline Hansen.

Gruppen stillede op foran rådhuset i Vejle, hvor de i stilhed sendte tanker til de dræbte.
Gruppen stillede op foran rådhuset i Vejle, hvor de i stilhed sendte tanker til de dræbte.