TV der bevæger dig

Ny musikfestival: Og den er såmænd helt gratis

Esbjerg får en ny elektronisk musikfestival. Foto: Strobe Festival

Strobe Festival er en helt ny festival, der sætter fokus på den elektroniske musik. I weekenden bliver der tændt for strømmen i Esbjerg.

Det vrimler efterhånden med musikfestivaler, men de fleste af dem er også lige med, at der skal findes penge til entreen. 

Men er du til elektronisk musik, så byder Strobe Festival på gratis entre, når der fredag er Beach Party på Dokken og lørdag er koncerter i Byparken

- Vi vil bare gerne give noget til byen. Vi går ikke så meget op i om, det er en god forretning, lyder det fra hovedarrangør Anton Friisgaard.

Har senest medvirket på Roskilde Festival

Det er det lokale event-initiativ Diode Culture, der står bag den nye festival, der bl.a. har til formål at skabe større kendskab til elektronisk musik.

Diode Culture modtager støtte fra Statens Kunstfond, og medvirkede også på den seneste Roskilde Festival. 

Det er, som nævnt, første gang at der er Strobe Festival og arrangørerne håber på, at der er opbakning til de to dage med gratis musik.

- Hvis der kommer omkring 200 til vores arangement i Byparken lørdag, så er det en succes, siger Anton Friisgaard til TV SYD.

Blandt musiknavnene er bl.a. den lokale duo Neutone. Men der kommer også musikere fra København og Berlin.

 

 

 


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App