Per og Kaj siger ja til hinanden- igen

Parret Per og Kaj Sørensen fra Christiansfeld blev i dag lørdag gift i Tyrstrup kirke. Efter deres sølvbryllup tirsdag.

For 25 år siden var de nogle af de første par i Danmark, der indgik et registreret partnerskab. Det skete i december 1989 kun to måneder efter loven gav homoseksuelle den mulighed.

- Det var svært, fordi det ikke var almindelig anderkendt at være et par, siger Per Sørensen til TV SYD.

De to var endda kærester i tre år, inden de indgik et registreret partnerskab.Tirsdag holdt de sølvbryllup. Og nu gælder det altså en kirkelig velsignelse.

- Vi glæder os meget, fordi det er vigtigt for os at vi nu kan bekræfte vores kærlighed for Gud og menigheden, siger Per Sørensen.

Parret, der gennem årene har kæmpet for de homoseksuelles rettigheder, glæder sig over udviklingen, der har betydet at bøsser og lesbiske er mere accepterede i samfundet nu om dage.

Det er præst i Tyrstrup kirke Annette Wiuf Christensen, der står for vielsen. TV SYD er blevet inviteret af Per og Kaj Sørensen, men præsten har sagt nej til at TV SYD laver optagelser i kirken, hvor de to siger ja til hinanden. Igen.

Per og Kaj om dengang de indgik et registreret partnerskab: