TV der bevæger dig

Også sønderjysk indkøb før transfervinduet lukker

Velkommen til Sønderjyske. sportschefen tager imod sin nye spiller.

Også Sønderjyske har nået at handle, før transfervinduet lukker til midnat. Klubben har købt Marc Dal Hende fra FC Vestsjælland.

Den 24-årige kant- og offensivspiller har underskrevet en kontrakt til sommeren 2017. Sportschef Hans Jørgen Haysen ser frem til at få ham i aktion:

- Marc Dal Hende er en rigtig spændende spiller, som hører hjemme i Superligaen. Da vi fik muligheden for at få ham tilknyttet, var det én af prioriteringerne her på transfervinduets sidste dag, skriver klubben i en pressemeddelelse.

Marc Dal Hende havde andre tilbud på hånden; men valgte klubben i Haderslev.

- Jeg er ikke i tvivl om, at Sønderjyske er den rigtige klub i forhold til min videre udvikling. Her er et super spændende setup, og med ny træner og flere nye spillere i truppen har Sønderjyske fået en meget flot sæsonstart, mener Marc Dal Hende

- Jeg kan tilføre noget fart og styrke i én mod én - duellerne, og i assistspillet frem mod målet. Jeg bliver en del af en meget velfungerende trup, og er også klar over, at jeg skal arbejde hårdt for at gøre mig gældende i startformationen, understreger Marc Dal Hende.

 

Fakta Marc Dal Hende

Alder: 24 år (06.11. 1990)

Højde: 179 cm.

Vægt: 75 kg.

Position: Kant/Offensiv midtbane

Trøjenr.: 7

Kontrakt: 2 år (30.06. 2017)

Tidligere Klubber: FC København, Viborg FF, AB, FC Vestsjælland

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden