Også SF: Til kamp mod piratkørsel

Cabotagekørsel er et hedt emne i valgkampen. Lørdag var Pia Olsen Dyhr fra SF en tur på Sønderjyske rastepladser - for hun mener, der er tale om rent pirateri og ønsker strammere regler for cabotagekørsel.

Cabotagekørsel - hedder det, når udenlandske chauffører kører med gods indenfor Danmarks grænser.

Chaufføren må køre tre ture på en uge, så er det ud af landet igen. Men så kan vogntoget vende retur og påbegynde tre nye ture.

Nu vil SF have reglerne strammet.

- Udenlandske chauffører udkonkurrerer de danske i vognmandsbranchen ved at køre rundt på danske veje til lønninger langt under dansk overenskomstniveau, lyder det fra SF.

Ole Bang Jensen, formand for Sønderjyllands Vognmandsforening mener, at reglerne om cabotagekørsel er gode nok - bare de bliver overholdt (varighed 1m 5 sek.):