TV der bevæger dig

Oksbøl: Forsvaret skal forhindre invasion

Foto: Danske Division Foto: Danske Division

I Oksbøl øver Forsvaret sig på at befri de baltiske lande fra besættelse. Øvelsen kan snart blive til virkelighed for soldaterne.

Søndag er soldater fra Estland, Letland, Litauen og Danmark samlet i Oksbøllejren. Lejren er forvandlet til et besat Estland, hvor de 600 soldater forbereder sig på at befri landet fra fjendtlige styrker.

Øvelsen er fiktiv, men scenariet kan blive til virkelighed for soldaterne. Efter Ruslands overtagelse af den ukrainske halvø Krim besluttede den danske regering i slutningen af marts at sende danske F16-fly til de baltiske lande. Regeringen tog beslutningen efter at de baltiske lande udtrykte bekymring for Ruslands fremfærd.

Og sidste uge åbnede udenrigsminister Martin Lidegaard (R) så op for at sende danske tropper til de baltiske lande. Den beslutning skal ske i samarbejde med de andre NATO-lande, og er ikke vedtaget endnu.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden