TV der bevæger dig

Ole Krohn om Lego-fyringer: - Man har fejltolket markedet fuldstændig

02:00

Video: Video: TV2.

TV 2's finanskommentator Ole Krohn.

1 af 2

Ifølge TV 2’s finanskommentator Ole Krohn skyldes dagens meldinger om hundredevis af fyringer i Lego, at legetøjsproducenten har oversatset.

- Det svarer lidt til at trykke på speederen, men så pludselig bliver der rødt i lyskrydset. Man drøner over og får nogle ordentlige buler i karosseriet. Dem er Jørgen Vig Knudstorp så i fuld gang med at rette op på.

Sådan lyder ordene fra TV 2’s finanskommentator Ole Krohn, efter Lego tirsdag præsenterede et skuffende regnskab og planlægger at nedlægge omkring otte procent af stillingerne i virksomheden svarende til 1400 arbejdspladser.

Alene i Danmark drejer det sig om mellem 500 og 600 medarbejdere, oplyser legetøjsproducenten.

Tirsdagens regnskab kommer et halvt år efter, at Lego kunne præsentere endnu en rekordomsætning. Men de historisk gode resultater har tilsyneladende fået legetøjkoncernen til at oversatse, vurderer TV 2's finanskommentator Ole Krohn.

- Man har fejltolket markedet fuldstændig. Der har sneget sig en eller anden form for selvfedhed ind i Billund. Man har været sikker på, at man kunne blive ved med at holde de her meget fine vækstrater, siger Ole Krohn.

Mange af de ansatte, der nu skæres væk, var ansat til at varetage en forventet større produktion, end regnskabet altså viser, at man har fået. Trods dagens regnskab kan Lego dog alligevel kalde sig for verdens største legetøjsproducent.

Se hele Ole Krohns analyse i videoen øverst. 

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig