Olie-eventyr i Sønderjylland?

Nu går olie-jagten ind i Sønderjylland. Oliejægere tror, de finder fire millioner ton olie.

Nordsøfonden og det statsejede polske energiselskab PGNiG går nu i gang med at jagte olie og gas i den sønderjyske undergrund.

Flere års seismiske analyser antyder, at undergrunden kan gemme på op til fire millioner ton olie og knap én milliard kubikmeter gas, skriver Ingeniøren.

Lige nu er de to selskaber i gang med forberedelserne.
Herefter vil det tage en måned at bore ned til knap tre kilometers dybde.
Først derefter ved man, om der rent faktisk er olie og gas i undergrunden.

I forsommeren blev der boret i Givskud.
Her blev der kun fundet spor af olie og gas.