TV der bevæger dig

Oliegiganten Total fyrer 200 medarbejdere i Esbjerg

Der arbejder cirka 1.500 medarbejdere på Totals kontor i Esbjerg. 200 af dem bliver berørt af fyringsrunden. Foto: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

Totals kontor i København vil ikke blive berørt af fyringsrunden.

Landets største olie- og gasvirksomhed, Total E&P, omstrukturer sin forretning i Danmark og fyrer 200 medarbejdere. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Baggrunden for fyringsrunden er, at Total har haft en midlertidig nedgang på 40 procent i deres Nordsøproduktion, fordi Tyra-platformen er under ombygning.  

Læs også Coop lukker lager: 137 arbejdspladser forsvinder i Vejen

- Desværre betyder ændringerne, at en række værdsatte kolleger vil forlade os. I løbet af denne vanskelige proces vil vi gøre vores bedste for at yde support til de berørte medarbejdere. Vi vil bestræbe os på at reducere afskedigelser ved at tilbyde vores medarbejdere alternative jobs inden for Total-Gruppen, siger Patrick Gilly, administrerende direktør for Total’s aktiviteter i den danske Nordsø, i pressemeddelelsen.

Der arbejder cirka 1.500 medarbejdere på Totals kontor i Esbjerg. Totals afdeling i København, hvor der er 360 medarbejdere, bliver ikke berørt af fyringsrunden.

Der vil både blive fyret offshore- og onshore-medarbejdere, men Total ved endnu ikke hvilke funktioner, der vil blive berørt. Også et ukendt antal konsulenter vil blive opsagt.


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App