TV der bevæger dig

Olieterminal til to mia. kr. skyder op i Fredericia

02:11

1 af 7

Shells olieraffinaderi får en nabo til næsten to milliarder kroner. Mandag var pressen inviteret på rundtur på DONGs kommende olieterminal i Fredericia.

01:26 Luk video

Olieterminalen er under opbygning, men anlægget kører allerede. Men først i 2017 skal det være klar for alvor, når olie og gas strømmer ind fra Hejre-feltet i Nordsøen 400 kilometer væk.

- Vi er klar, siger Lars Bach fra DONG Oil Pipe ? et datterselskab under DONG Energy.

Det nye anlæg ventes at give arbejde til en snes ansatte, men i byggefasen, som har varet halvandet år, har der været endnu flere arbejdspladser i byen.

- Vi er 230 på pladsen i øjeblikket, forklarer Lars Bach.

Borgerne i Fredericia kommer nok mest til at bemærke den nye terminal på et 60 meter høj flammetårn ? magen til Shell-raffinaderiets. Men ellers skulle der ikke være gener ? eller grund til utryghed med den nye olie-terminal.

Men noget har borgerne allerede mærket til anlægget. Nemlig da kæmpe-tanke til 1800 kubikmeter gas skulle køres gennem Fredericia.

Hør Lars Bach fortælle om terminalen og dens betydning for Fredericia (Varighed: 1:20)

 

Fakta om udvidelse af olieterminalen

  • DONG Energy ejer olieterminalen i Fredericia
  • Terminalen modtager og behandler stabil råolie fra Nordsøen
  • CB&I ombygger olieterminalen således, at propan og butan kan udskilles fra råolien på terminalen. Råolie, propan og butan kan herefter udskibes separat.
  • Ombygningen omfatter i hovedtræk fraktioneringskolonner, afgasnings- units, lagertanke, udskibningsfaciliteter samt tilhørende overvågningssystemer.
  • Anlægget skal kunne behandle 80.000 tønder råolie om dagen.

 

 

 

Fakta om Hejre-feltet

  • Hejre er et olie- og gasfelt i den danske Nordsø og befinder sig ca. 300 km. nordvest for Esbjerg.
  • DONG Energy er operatør og ejer 60 procent af feltet. BayernGas ejer 40 procent.
  • Hejre-feltet skal efter planen begynde at producere sidst i 2015 og vil mere end fordoble DONG Energy?s olie og gas produktion i den danske del af Nordsøen.
  • Feltets samlede reserver er ca. 170 mio. tønder olieækvivalenter ? to tredjedele olie og en tredjedel naturgas

 

 

DONG-animation om Hejre-feltet

Konstruktion og installation af Hejre olie-og gasplatform 2014 (Danish)

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden