TV der bevæger dig

Oliver drømmer om at leve af Counter Strike

Elever på Frøslevlejrens Efterskole kan vælge en esportslinje - altså en linje, hvor der bliver undervist i computerspil. Foto: Michael Nielsen, TV SYD

Elever på Frøslevlejrens Efterskole kan vælge en esportslinje - altså en linje, hvor der bliver undervist i computerspil. Foto: Michael Nielsen, TV SYD

1 af 2

E-sport er det nye sort, og på Frøslevlejrens Efterskole spiller omkring halvdelen af eleverne computerspil som fag.

For efterskoleelev Oliver Bjerre er det helt store håb, at han kan blive professionel e-sportudøver.

- Det er hvert fald drømmen, for VM i Counter Strike er jo ligesom VM eller Champions League i fodbold. Det er det største, man kan finde, siger han til TV SYD.

Oliver Bjerre er elev på Frøslevlejrens Efterskole, hvor omkring halvdelen af skolens 107 elever har e-sport som fag.

01:10

På Frøslevlejrens Efterskole bliver der undervist i computerspil, der som sportsgren kaldes e-sport.

Luk video

For nylig vandt det danske hold Astralis en stor amerikansk turnering i Counter Strike, hvor pengepræmien var på over tre millioner kroner. Der er kommet prestige i e-sport, og at der nu er et dansk hold, som klarer sig godt internationalt, har givet Oliver Bjerre blod på tanden.

- Jeg bliver mere motiveret, når jeg kan se dem stå der på den store scene. Jeg tænker, at hvis de kan, så kan jeg også, siger han.

VM i Counter Strike er jo ligesom VM eller Champions League i fodbold. Det er det største, man kan finde.

Oliver Bjerre, elev på e-sportslinjen, Frøslevlejrens Efterskole

Den store pengepræmie, som Astralis kunne hive hjem, er desuden med til at dokumentere, at e-sport kan være en levevej. 

- Det giver jo en motivation til de unge gutter, at de faktisk kan komme ind og spille noget professionelt Counter Strike og komme til at leve af det. Det viser jo bare, at det ikke længere er tabu at være computernørd eller gamer for den sags skyld, men det er blevet noget seriøst, som man kan gå og være stolt af, siger Martin Petersen, der er lærer på efterskolens e-sportslinje.

Martin Petersen bruger en stor del af sin tid på at rådgive andre uddannelsesinstitutioner i at undervise i e-sportlæring

Læs også Vejle-dreng vinder millioner i computerspil

- Vi har mange efterspørgsler fra andre skoler, som spørger efter hjælp til at opstarte det. De kan se trenden og den fremgang, som vi har haft med det hernede, siger han.

På Frøslevlejrens Efterskole er e-sportholdene fyldt op de næste to år, og der er 20 på venteliste. Sporten er måske ikke så kendt blandt størstedelen af befolkningen endnu, men den er i voldsom vækst.

- Jeg tænker, at det bliver større, større og større nu, og så tænker jeg også, at det bliver større fremover. Jeg tror ikke, at det stopper, siger Oliver Bjerre.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu