TV der bevæger dig

Kommune betaler millioner for asfalt hos naboen

Peter Sørensen, borgmester i Horsens Kommune, og Kirsten Terkilsen, borgmester i Hedensted, klippede fredag snoren til den nye Ringvej Syd, der kommer begge kommuner til gode. Foto: Esben Jensen, TV SYD

Fredag åbnede en ny omfartsvej i Horsens Kommune. Et projekt som også nabokommunen har skudt penge i.

Fredag åbnede en ny omfartsvej i Horsens. 

Læs også Nu får Juelsminde-halvøen lettere adgang til motorvejen ved Horsens

Det lyder måske ikke som det mest opsigtsvækkende i verden, men noget er alligevel lidt udover det sædvanlige.

Hedensted Kommune, der er er nabokommune til Horsens Kommune, har nemlig været med til at finansiere den nye vej. I Hedensted har de bidraget med 6 af de 60 millioner kroner, som projektet i Horsens har kostet.

Ifølge Hedensteds borgmester, Kirsten Terkilsen, (V), så er der en god grund til, at kommunen har brugt penge på projektet.

- Vi har også stor interesse i denne vej. Den har været et stort ønske for kommunen, borgerne og ikke mindst erhvervslivet, som vi har på Juelsmindehalvøen, da den gør adgangen til vores kommune lettere, siger hun til TV SYD.

Kirsten Terkilsen holdt sammen med sin borgmesterkollega fra Horsens Kommune, Peter Sørensen, (S), tale ved åbningen af Ringvej Syd, der blandt sikrer hurtigere adgang til E45 for borgere i begge kommuner. 

For Horsens Kommune er den nye Ringvej Syd en del af en større plan. 

- Det her med at få en ringvej rundt om er første skud på stammen på en ring hele vejen rundt om Horsens, som byrådet har lagt en vejplan for. Det kommer til at betyde noget for tusindvis af borgere og virksomheder, der kan komme hurtigere og nemmere frem, siger Peter Sørensen til TV SYD.

Den tre kilometer lange nye omfartsvej forbinder Vejlevej og Vestvejen med Bjerrevej.

Læs også Cyklister og fodgængere får ny ringvej for sig selv i to måneder

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden