TV der bevæger dig

Omsider: Benzin og diesel bliver billigere

Omsider: Nu bliver det billigere at tanke.

De største prisdyk på olie i flere år betyder lavere brændstofpriser i weekenden.

Alene torsdag faldt prisen for en tønde råolie med omkring 12 dollar, hvilket er det største fald i to år.

Hos eksempelvis Statoil er prisen på en liter 95 oktan blyfri idag sat ned med ni øre til 12,72 kroner, og prisfaldet vil fortsætte i weekenden, siger selskabets olieanalytiker Peter Rasmussen.

- Mon ikke vi lørdag matcher fredagens fald, og sætter prisen ned med omkring 10 øre, mens det tegner til et fald på fem øre søndag, siger han.

Peter Rasmussen understreger, at selv om olieprisen den forgangne uge er dykket kraftigt, så slår det slet ikke på samme måde igennem på benzinprisen.

Selve benzinen koster kun omkring fire kroner af listeprisen på de 12,80 kroner - resten er afgifter, moms og indtjening til benzinselskaberne.

Selv om flere har peget på Osama bin Ladens død som årsag til olieprisdykket, så mener Peter Rasmussen, at det stadig er overskrifterne fra Mellemøsten, som er den primære drivkraft for prisen.

- Derfor kan det den seneste uges fald også sagtens vende til stigninger igen. Markedet er utroligt følsomt for tiden, siger han.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden