TV der bevæger dig

Omstridt borgmester på sygeorlov

00:50

- Jeg trækker stikket ud, siger Thomas Banke.

1 af 2

Borgmester Thomas Banke (V), Fredericia, har valgt at gå på sygeorlov efter den seneste måneds kritik af hans forvaltning af borgmesterposten.

- Jeg selv og mine nærmeste har været udsat for et så hårdt pres, at jeg ikke længere ser mig i stand til fuldt ud at fokusere på borgmestergerningen i den kommende tid, skriver han i en mail.

Thomas Banke har erkendt, at han blev afhængig af morfin efter en langvarig og smertefuld tandbehandling, og byrådsmedlemmer har kritiseret ham for ikke at have passet sine mange poster. Det gælder blandt andet hverv i Kommunernes Kontakt Råd (KKR), Trekantområdet Danmark og Billund Lufthavn.

- Set i bakspejlet har jeg i min iver efter blandt andet at møde borgere og være til stede ved rigtig mange arrangementer nedprioriteret andre opgaver og hensynet til mig selv. Det har givet bagslag, det erkender jeg nu, fastslår Thomas Banke. Han tilføjer:

- Jeg skal her også undskylde for den manglende opmærksomhed, jeg har haft på sager, som burde have haft en større bevågenhed fra min side.

Borgmesteren fortæller ikke, hvornår han vender tilbage til borgmesterposten.

Kun noterer han, at han vil prioritere anderledes, når han vender tilbage i det nye år med fornyede kræfter.

Viceborgmester Mads Lund (Liste I) overtager Thomas Bankes opgaver i den kommende tid.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden