TV der bevæger dig

Omstridt kystbeskyttelse ved vandresti godkendt

I foråret klagede en lang række Juelsminde-borgere og sommerhusejere til Hedensted Kommune over, at der var lagt store sten ud ved en trampesti, som i de seneste årtier havde givet passage, når folk til fods ville passere Bjørnsknude i strandkanten.

Kystdirektoratet har nu godkendt de mange sten, som sommerhusejer ved Bjørnsknude i Juelsminde har lagt ved populær vandresti.

Læs også Kystdirektoratet griber ind i strid om at færdes på yndet strandsti

Nu er den nye kystbeskyttelse ved Bjørnsknude i Juelsminde godkendt. Forleden fik sommerhusejer Michael Nielsen Kystdirektoratets ord for, at de sten, han til mange Juelsminde-borgeres fortrydelse har lagt ud som kystsikring ved sin grund, er lovlige.

Kystdirektoratet besigtigede lørdag den 20. januar 2018 kystbeskyttelsen ved Bjørnsknudevej 76 og meddelte onsdag sommerhusejeren, at skråningsbeskyttelse og høfde er lovliggjort efter, at han har fjernet de sten, der lå ulovligt.

Flere Juelsminde-borgere har benyttet en trampesti, når de vandrede rundt om Bjørnsknude. Men da Michael Larsen købte sommerhusgrunden for nogle år siden, nægtede han at lade de vandrende fortsætte med at gå på stien, der ligger på hans matrikel.

Læs også Sommerhusejer: Ingen fremmede på min grund

Kommune arbejder på løsning

Det har skabt en del opstandelse blandt borgerne, der føler, at de har vundet hævd på at benytte trampestien.

Derfor arbejder Hedensted Kommune for en løsning, der kan tilfredsstille parterne. Udvalgsformand for Udvalget for Teknik i Hedensted Kommune, Lene Tingleff (V), vil gerne imødekomme begge parter.

- Vi kan tage hensyn til begge parter at etablere en betonarmeret sti på ydersiden af kystsikringen. Så generer man ikke sommerhusejeren så meget, fortæller hun til TV SYD. 

Der er afsat 500.000 kr i budgettet for 2018 til en pulje under titlen ”bedre adgang til vores naturperler i Hedensted Kommune”. Dem så Lene Tingleff gerne blive brugt til dette formål.

Kystdirektoratet modtog den 14. november 2017 en anmeldelse af et plankeværk etableret på samme strækning. Anmeldelsen skal behandles efter naturbeskyttelsesloven og behandlingen af anmeldelsen er endnu ikke begyndt.

Læs også Vandrere stadig ikke tilfredse med adgangsforhold

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden