Ond stemning i Haderslev efter demonstrationer

TV SYD fik ikke mulighed for at interviewe en talsmand for demonstrationen mod islamiseringen i Haderslev. Politiet opfordrede ham til at forlade området, hvor venstreorienterede var trukket sammen

TV SYDs Mikkel Rasmussen skulle have talt med Michael Ellegaard fra en af de to højreorienterede partier og en facebook-gruppe, som har slået sig sammen under parolen Knæk Islam.

Men en gruppe venstreorienterede samlede sig på pladsen tæt på politistationen, hvor TV SYD sendte fra.

- Politiet sagde til Michael Ellegaard, at han skulle tage af sted nu, hvis han skulle køre væk, mens politiet stadig kunne garantere hans sikkerhed, fortæller Mikkel Rasmussen.

Demonstrationen mod islam talte 45 deltagere. De var massivt pakket ind i politi og pressefolk. De var således ikke i fare, da tre kanonslag blev affyret i gyderne ved ruten, de gik.

- De gav nogle store brag og skabte lidt utryghed, men ingen personer var i fare for at blive ramt, vurderer TV SYDs reporter.

- Fik demonstranterne mod islam deres budskab igennem?

- Det har jeg svært ved at tro. Det var jo en ulige kamp. Jeg talte 45 personer i demonstrationen mod islamisering, og der var 400-500 i moddemonstrationen.

De tre grupper bag Knæk Islam har bebudet, at der holdes en lignende demonstration i Esbjerg om to uger.

Se hele indslaget, som blev sendt i TV SYDs nyheder kl. 18.20 (på TV2) (Varighed 4:00)

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.