Op og ned med de lokale hus-priser

En lille stigning i Region Syddanmark og et lille fald i Region Midtjylland. Det er udviklingen i prisen på et hus i oktober i forhold prisen i oktober 2013.

Det blev en lille smule dyrere at købe hus i oktober i forhold til måneden før. I snit steg priserne med 0,2 procent - men det er kun i 40 af landets 98 kommuner, at salgsprisen steg.

Det viser Boligsidens Markedsindeks, fortæller Ritzau.

I Region Syddanmark steg salgspriserne i oktober med 0,7 procent, mens

Region Midtjylland oplevede et prisfald på 0,8 procent i oktober, viser markedsindekset.

- Trods svingende prisudvikling i de forskellige landsdele er der en klar tendens til, at der bliver handlet flere boliger i år end årene før. I 2014 er der indtil videre blevet solgt markant flere boliger, siger Birgit Daetz, der er kommunikationschef for Boligsiden.

- Samtidig er antallet af handler især steget i de kommuner, hvor priserne er faldet. Så faldende priser er ikke lig med et boligmarked, der er gået i stå, siger hun i en pressemeddelelse.