Se billederne: Operation Blå Negl er i gang - 700 soldater skjuler sig

Mere end 700 danske og udenlandske soldater og hjemmeværnsfolk deltager i denne weekend i øvelsen Blå Negl 2019, som er en af de største danske militære konkurrencer.

Øvelsen er vokset fra de første år, hvor der var omkring 60 deltagere. I år deltager flere end 700 soldater fra blandt andet Danmark, Tyskland, Sverige, Norge, Finland, Spanien og Østrig i konkurrencen, der – hvert år - gennemføres sidste weekend i februar.

quote

Deltagerne må selv bestemme, hvilken rute de vælger. De må blot ikke bevæge sig ad de asfalterede veje.

Lise Nielson, Hjemmeværnskompagni Fredericia

Denne års udgave af Blå Negl-øvelsen foregår døgnet rundt frem til søndag i et område mellem Kolding, Vejle, Vandel og Jelling.

180 af deltagerne skal forsøge til fods at gennemføre forskellige distancer uden at blive opdaget og taget til fange af af "fjenden".

De bevæger sig i mørke og ”sover” i dagslys, hvis der er tid til det. Det sker som makkerpar på to mandshold eller som 6-mands hold.

Der er på turen indlagt et antal steder, hvor der hver gang skal løses en opgave. Der gives point for udførelsen. - Der er fjender i området der vil gøre alt, hvad der er dem muligt, for at forhindre deltagerne i at nå målet.

- Deltagerne må selv bestemme, hvilken rute de vælger. De må blot ikke bevæge sig ad de asfalterede veje, siger Lise Nielson fra Hjemmeværnskompagni Fredericia.

Jesper Salling er operationsofficier i Hjemmeværnet og planlægger øvelsen for 200 mand i blå styrke.
Jesper Salling er operationsofficier i Hjemmeværnet og planlægger øvelsen for 200 mand i blå styrke.

De 180 mest aktive deltagere i øvelsen bliver sat på en prøve, der kræver fysisk form og modstandskraft ud over det normale for en hjemmeværnssoldat. Øvelsens navn "Blå Negl" hentyder da også til, at det kan koste vabler, ømme fødder og blå negle at nå i mål.

Beboerne i øvelsesområdet vil kunne møde soldaterne i terrænnet, hvis de går en tur, og der vil blive skudt med løs ammunition og lyde brag fra kanonslag, mens øvelsen står på.