Opereret efter en uges ventetid

Marie Sørensen smiler igen. Efter en uge med konstante smerter fra en knust skulder blev hun opereret onsdag morgen.

TV SYD fortalte mandag om Sydvestjysk Sygehus uheldige behandling af den smerteplagede patient. Sygehusdirektør Bjarne Nordmark beklagede hændelsesforløbet, og nu er Marie Sørensen altså blevet opereret.

Operationen gik godt og Marie Sørensen slipper for at få en kunstig skulder.

Hun bliver udskrevet i morgen og skal nu gennem et langt genoptræningsforløb. Hun er tilfreds med operationen, men har tænkt sig at klage over den behandling sygehuset har givet hende.

Du kan læse om Marie Sørensen her.