Opgav selvmord og dræbte mor til tre børn

En 45-årig mand har tilstået drab på sin hustru i Lindved og er idømt fængsel i 12 år.

Den mand, der i april dræbte sin hustru i Lindved med skud, er blevet idømt fængsel i 12 år.

Med drabet mistede tre børn deres mor.

Den 45-årige Poul Hansen har i et retsmøde i Horsens torsdag formiddag erkendt forbrydelsen, oplyser politiet.

Parrets forhold var i opløsning, og det var baggrunden for drabet.

Manden siger, at han egentlig havde til hensigt at begå selvmord.

Men på grund af impulsiv handling rettede han i stedet våbnet mod Jane Møller Hansen, lyder hans forklaring. Offeret blev 43 år.

Anholdelsen af Poul Hansen skete nogle timer efter forbrydelsen. Han blev spottet på havnen i Korsør, hvor han sad i en bil.

Manden har modtaget dommen.