TV der bevæger dig

Opgiver sigtelse mod hjemmevejleder

1 af 2

Sydøstjyllands Politi har efter mere end et halvt års efterforskning opgivet en sag om mandatsvig mod en hjemmevejleder i Hedensted Kommune.

Det betyder, at der ikke kommer en strafferetssag mod kvinden. Men der kan stadig blive tale om en civil sag, noterer politiets anklager.

I slutningen af september anmeldte kommunen hjemmevejlederen. Hun havde ansvaret for et samboende pars økonomi fra 2009.

Hjemmevejlederen blev fritstillet i august sidste år og anmeldt til politiet den 23. september. Hun blev mistænkt for at have brugt op mod en halv million kroner af parrets penge i løbet af fire år.

Anklagerfuldmægtig Jesper Rubow, Sydøstjyllands Politi, noterer i en pressemeddelelse, at anklagemyndigheden ikke mener at kunne bevise ? uden for enhver rimelig tvivl ? at hjemmevejlederen har begået mandatsvig.

- Sydøstjyllands Politi har herefter foretaget en række afhøringer, blandt andet af hjemmevejlederen, samt af flere ledere og medarbejdere i Hedensted kommune. Det har imidlertid ikke været muligt at foretage en tilbundsgående afhøring af parret om deres økonomi, hvilket netop skyldes deres behov for støtte af en hjemmevejleder, skriver Jesper Rubow.

Politiet har gennemgået borgernes konti. Herunder en revisor-gennemgang. Bl.a. har man sammenlignet parrets forbrugsmønster i tre år, før hjemmevejlederen blev tilknyttet, og de år, hun havde ansvaret for deres økonomi. Der er ikke ?et signifikant ændret eller øget forbrug? i de år, den sigtede hjemmevejleder havde ansvaret.

Revisoren har heller ikke kunne påvise enkelte store hævninger ? eller tegn på, at hjemmevejlederen har brugt parrets penge. Men det noteres, at hun ikke har kunnet dokumentere alle de foretagne hævninger på parrets konti.

Hjemmevejlederen har under hele tiden nægtet sig skyldig.

Anklageren gør opmærksom på, at afgørelse kun omhandler det strafferetslige. Det vides ikke, om parret - eller kommunen - vil kræve penge betalt tilbage i en civil retssag.

Politiet har valgt at offentliggøre en detaljeret gennemgang af sagen, fordi den sigtede hjemmevejleder har familie-relationer til en dansk toppolitiker. Det har været nævnt i en del medier ? bl.a. de lokale aviser, Horsens Folkeblad og Vejle Amts Folkeblad.

Læs hele pressemeddelelsen herunder.

 

 

 

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden