Opgiver tiltale for drab

Politiet har frafaldet sigtelsen for manddrab mod en 31-årig. Han var sigtet for drab på Christian Frøling Elsner, 25 år, i Drejens i Kolding i maj i år.

Efterforskningen har vist, at Christian Frøling Elsner døde af forgiftning. Han havde indtaget forskellige medikamenter.

Christian Frøling Elsner blev fundet død på græsplænen ved sit hus.

Den sigtede var på besøg hos Christian Frøling Elsner. Vidner havde set, at de havde haft en brydekamp på græsplænen, før Christian Frøling Elsner døde.

Obduktionen viste ikke sikre tegn på vold.

Formelt har politiet bedt Statsadvokaten om at frafalde sigtelse for manddrab.