TV der bevæger dig

Ophidset tyv taget på fersk gerning

Ung mand fanget efter indbrud hos Lidl.

En 20-årig mand fra Haderslev blev torsdag aften fanget med favnen fuld af cigaretter efter indbrud i en dagligvarebutik.

Den unge mand blev klokken 23.31 anholdt af en politipatrulje midt under et indbrud hos Lidl på Jomfrustien i Haderslev.

Det indbrud skete kun ganske få timer efter, at den 20-årige var blevet løsladt i forbindelse med et butikstyveri tidligere torsdag hos Sportsmaster i Haderslev.

Her var den 20-årige blevet så ophidset over anholdelsen, så han blev sendt til afkøling i arresten i Aabenraa. Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Erik Lindholdt til TV SYD.

Nu sidder den 20-årige så igen i arresten. Denne gang kan han se frem til en sigtelse for indbrud.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden