Oplad din el-bil i Trekantområdet

Trekantområdet Danmark, TRE-FOR og kommunerne opstiller sammen fem ladestandere i hver af de seks kommuner i Trekantområdet.

I samme projekt får hver kommune stillet en elbil til rådighed, som de frit kan anvende i deres daglige arbejde.

De seks nye kommunale elbiler og de 30 ladestandere, som er ved at blive opstillet på parkeringspladser og andre offentligt tilgængelige steder i kommunerne, skal være med til at udbrede brugen af elbiler i Trekantområdet og give erfaring med kørsel og opladning.
 Ladestanderen er designet i samarbejde med en designer uddannet fra Designskolen Kolding.

Projektet sættes officielt i gang ved Trekantområdet Danmarks generalforsamling den 28. april 2011, når de seks kommuners borgmestre kører af sted i hver deres elbil.

.