TV der bevæger dig

Oprydning fortsætter: Væltet majslastbil lækkede dieselolie

Oprydningsarbejdet fortsætter mandag aften på E45 Sønderjyske Motorvej nær Padborg. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Den væltede lastbil på E45 Sønderjyske Motorvej ved Padborg er fjernet - men oprydningsarbejdet fortsætter efter spild af store mængder dieselolie.

1 af 2

Store mængder dieselolie er løbet ud fra tankene på væltet lastbil på E45 Sønderjyske Motorvej ved Padborg.

Opdatering: E45 ved Padborg er nu genåbnet i retning mod grænsen, og man forventer at kunne genåbne helt i nordgående retning ca. klokken 20.30, skriver Vejdirektoratet på Twitter

Oprydningsarbejdet efter den væltede majslastbil trækker ud.

- Lastbilen har lækket op mod 750 liter dieselolie på uheldsstedet. Der bliver arbejdet ihærdigt på at fjerne den forurenede jord, og folkene i området forventer at åbne motorvejen igen omkring klokken 19. Men jeg vil ikke lægge hovedet på blokken, siger vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Ivan Gohr Jensen, til TV SYD.

Lastbilen har lækket op mod 750 liter dieselolie på uheldsstedet. Der bliver arbejdet ihærdigt på at fjerne den forurenede jord.

Ivan Gohr Jensen, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi

Et dæk eksploderede på lastbilen mandag formiddag, hvorefter den væltede og lå på tværs på E45 Sønderjyske Motorvej. Derfor har begge spor været spærret hele eftermiddagen.

- Når oprydningsarbejdet er slut, bliver der sat et midlertidigt autoværn op – og der bliver nedsat hastighed, forklarer Ivan Gohr Jensen.

Trafikken bliver fortsat dirigeret forbi uheldet via rasteplads Frøslev Vest.

- Trafikken forløber pænt, så generne er overraskende nok til at overse, slutter vagtchefen.

Omkring klokken 19 forventes motorvejen åbnet igen. 

Læs også En væltet lastbil læsset med majs spærrer for trafikken på motorvej

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden