Vejdirektoratet advarer: Opsætning af støjskærme vil give kø på motorvej frem til jul

Fra torsdag morgen skal trafikanter, der passerer Kolding i nordgående retning på motorvej E45, forvente kø og en forlænget rejsetid på op 25 minutter.

Støjplagede beboere og naboer til motorvej E45 ved Bramdrupdam i Kolding kan snart se frem til, at støjskærme vil tage toppen af deres gener, hvad mange ser frem til.

Opstillingen af skærmene er så småt gået i gang - og vil fra i aften også være synlig og mærkbar for trafikanterne på motorvejen.

quote

På baggrund af vores trafikstatistik forventer vi op til 25 minutters forsinkelser i den første tid med den nye opstribning - og når trafikanterne har vænnet sig til forholdene, håber vi, at det falder til 15 minutter.

Sonja Petersen, projektleder, Vejdirektoratet

For at skabe plads til arbejde med opsætningen bliver motorvejen indsnævret på en 1.400 meter lang strækning i nordgående retning. 

Frem til den 21. december vil der være tre smalle kørespor forbi arbejdsstedet. Vognbane 2 og 3 vil have en bredde-restriktion på to meter, hvilket betyder, at brede køretøjer skal holde sig i det yderste højre spor.  

Fra onsdag aften klokken 19.30 og til torsdag morgen klokken 05.30 skal de nye midlertidige kørebaner afmærkes og opstribes.

For at skabe plads til arbejde med opsætningen bliver motorvejen indsnævret på en 1.400 meter lang strækning, der her er markeret med blåt i nordgående retning.
For at skabe plads til arbejde med opsætningen bliver motorvejen indsnævret på en 1.400 meter lang strækning, der her er markeret med blåt i nordgående retning.
Foto: Vejdirektoratet

Efter planen lægges motorvejen tilbage til almindelig sporbredde den 21. december,  så motorvejen er klar inden juletrafikken sætter ind.    

Frem til den 21. december må trafikanterne i nordgående retning indstille sig på kø og langsom trafikafvikling, der kan udløse en ekstra rejsetid for at passere Bramdrupdam på 15 til 25 minutter, forudser Vejdirektoratet.

- På baggrund af vores trafikstatistik forventer vi op til 25 minutters forsinkelser i den første tid med den nye opstribning - og når trafikanterne har vænnet sig til forholdene, håber vi, at det falder til 15 minutters længere køretid, siger Sonja Petersen, projektleder i Vejdirektoratet, til TV SYD.

Støjskærme ved Bramdrupdam

Vejdirektoratet og Kolding Kommune anlægger en støjskærm ved boligområdet ved Bramdrupdam i Kolding. Formålet er at reducere støjgenerne fra Sønderjyske Motorvej.    
 
Projektet består af en 6 meter høj støjskærm på en ca. 1500 meter lang strækning mellem Egtvedvej og Vejlevej langs den sydlige side af Sønderjyske Motorvej.   
 
Samme støjskærm sættes op på ca. 550 meter langs tilkørselsrampen fra Vejlevej til den eksisterende støjvold i øst. ​  
 
Barslund er entreprenør på projektet.