Opskrifter fra Jul på Gram Slot 1

Her er opskrifterne fra søndagens premiere på programserien "Jul på Gram Slot". Serien kan følges hver søndag frem til jul.

Ninna Bundgaards opskrift på:
Æbleskiver med Ingefær & Belle de Boskoop til 4 personer

5 dl. Hvedemel
½ tsk. Salt
3 tsk. Sukker
1 tsk. Natron
3 stk. Æggeblommer
4 stk. Æggehvide
4 dl. Kærnemælk
½ stang Vanille
2 cm. Frisk ingefær
1 stort Belle de Boskoop æble
1 stk. Citron
Lidt smør til stegning.
Mel, salt, sukker, natron, vanillekorn og fintreven skal af citron blandes i en skål.
Æggeblommerne blandes med kærnemælk, og melblandingen røres i. Ingefæren rives helt fint og kommes i dejen.
Lad grunddejen hvile 30 min.
Imens gøres æbleskivepanden klar.
Æggehviderne piskes helt stive og vendes forsigtigt i grunddejen. Pas på ikke at slå luften ud af dejen ved at røre for meget.
Varm æbleskivepanden op.
Imens skrælles æblet og skæres i små tern.
Kom lidt smør i æbleskivepanden. Fyld hullerne 3/4 op med dej. Kom lidt æbletern i. Drej æbleskiverne med en træpind når de begynder at hæve og sætte sig i kanten. Drej æbleskiverne løbende så de bliver bagt jævnt.
Server æbleskiverne varme med et drys flormelis og en god kop the.

Ninna Bundgaards opskrift på:
Vafler med Pigeonæble-kompot og Verbena til 4 personer

Vafler:
200 gr. Mel
35 gr. Sukker
3 stk. Æg
1,75 dl. Piskefløde
1,75 dl. Øl
100 gr. Smør
0,5 stang Vanille
Skal af 1 Citron
Lidt smør til stegning.

Pigeon Æble Kompot:
6 stk. Pigeon Æbler
2 spsk. Sukker
Saft af ½ Citron
1 teske finthakket Citronverbena

Vafler:
Mel og sukker røres sammen med æg og øl. Smørret smeltes, afkøles og kommes i sammen med vanillekorn og reven citronskal.
Stil dejen tildækket på køl ca. 30 minutter.
Fløden piskes til skum, som vendes i dejen lige inden bagning.
Bag vaflerne gyldne og server med lun kompot af Pigeon æbler.
Pigeon Æble Kompot:
Æblerne skrælles og skæres i mindre stykker. Koges til kompot med sukker og citronsaft.
Smag til med citronverbena.
Afkøl og server med lune vafler.

Ninna Bundgaards opskrift på:
Æble Beignets
4-6 stk. Filippa Æbler
250 gr. Hvedemel
3 stk. Æg
2,5 dl. Mælk
1 knsp. Salt
2 spsk. Sukker
50 gr. Smør
0,5 stang Vanille
2 liter neutral olie til friture.

Mel, sukker, salt og vanille røres sammen med æggeblommer og mælk. Kom æggehviderne i en ren skål.
Æblerne skrælles og skæres i 1 cm. skiver. Stik kernehuset ud med en lille udstikker.
Læg æbleskiverne i koldt vand med citronsaft.
Olien sættes over på middel varme i en stor, tykbundet gryde. Varm olien op til ca. 180 grader.
Æggehviderne piskes stive og vendes forsigtig i dejen.
Tjek at olien er varm. Den er klar når det syder fint omkring en tandstik.
Æbleringene dryppes godt af. Dyppes i dejen og "koges" i den varme olie til de er gyldne.
Server direkte fra gryden med et drys flormelis. Æblebeignets skal ikke gemmes. De skal spises med det samme de er klar.

Tip: Beignets kan godt "steges" i en sautér pande i 1 cm. varm olie, hvis man gerne vil spare på olien. Resultatet bliver dog bedst i en grydefuld. Man kan jo lave klejnedejen klar, så kan klejnerne koges i samme portion olie.

Flere opskrifter:
Program 2
Program 3
Program 4
Program 5