Optimismen spirer i landbruget

Efter flere års dyb økonomisk krise går det nu rigtigt godt i landbruget.

Flertallet af landmændene venter at tjene mere de kommende år. Det fremgår af en analyse udarbejdet af Videncentret for Landbrug, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Analysen bygger på svar fra omkring 800 landmænd.

Omkring 25 pct. af landmændene venter, at deres indtjening vil stige mindst 250.000 kr. i år og yderligere mindst 250.000 kr. i 2012. Kun ganske få landmænd venter faldende indtjening.

- Vi er meget enige i vurderingen af, at erhvervets indtjening vil stige i år. Til gengæld indikerer vores nyeste prognoser et fald i indtjeningen i 2012, hvilket især skyldes stigende renter, siger erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videncentret for Landbrug til Jyllands-Posten.