TV der bevæger dig

Optræk til politisk flertal mod stalking

06:01

Tina Nellemann Thrane satte med sin historie gang i politikerne.

1 af 2

Justitsministeren Lars Barfoed (K) samler nu Folketingets partier for at forberede en stramning af straffeloven for at forhindre, at mennesker bliver udsat forfølgelse og chikane fra psykisk syge personer.

Tina Nellemann Thrane fortalte i går sin historie på en høring for Folketingets retsudvalg. Hun er i fem år blevet forfulgt og chikaneret af en mand, som hun fik kontakt med på et datingsted.

I dag giver straffeloven ringe muligheder for at stoppe den såkaldte stalking, der er det engelske udtryk for den sygelige adfærd.

- Det er en meget ubehagelig og utryg situation for ofret, som der skal skrides konsekvent ind over for, mener justitsministeren.
 
Lars Barfoed fastslår, at starffeloven skal beskytte ofrene med en hurtig indsats fra politiet.
 
- Jeg indbyder nu retsordførerne til et møde om stalking, hvor partierne får lejlighed til at give deres holdninger til kende. Disse input vil sammen med konklusionerne i den kommende betænkning fra Strafferetsplejeudvalget indgå i forberedelsen af et nyt lovforslag, som jeg agter at fremsætte i det kommende folketingsår, erklærer ministeren.

Lovforslag fra SF

Socialistisk Folkeparti fremsatte i 2009 et lovforslag mod stalking, men sagen gik i udvalg i Strafferetsplejeudvalget.

Retsordfører Karina Lorentzen (SF) siger, at hun er utrolig glad for, at der nu kommer skred i sagen.
 
- Når man som jeg har mødt mennesker, der oplever at blive forfulgt nærmest døgnet rundt, og som modtager truende henvendelser, sms'er og telefonopkald til de ikke kan mere, men som ikke kan hente hjælp nogen steder, så forstår man virkelig, hvor alvorligt det her kan være, siger hun.
 
SF vurderer, at der hvert år er op imod 10.000 danskere, som oplever at blive forfulgt af en bekendt, en tidligere samlever eller en helt fremmed.

Problemet er så omfattende, at ofrene har oprettet deres egen forening, Dansk Anti-Stalking Forening.

Foreningens hjemmeside.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden