Kan interkønnede få børn? Ni ting du skal vide om at være interkøn

Søndag den 25. august viser vi dokumentaren om Stine Toft, der er født som interkønnet. Allerede nu kan du blive klogere på, hvad det vil sige.

SE HELE DOKUMENTAREN 

Søndag den 25. august fortæller vi Stines historie om, hvordan det er at være født i en krop med træk fra både mænd og kvinder. Se med klokken 19.30 på TV SYD.

1. HVAD ER INTERKØN?

Ordet ’interkøn’ beskriver mennesker, der har kønstræk, som ikke passer ind i den typiske definition om mænd og kvinder. De er ofte født med træk fra både den mandlige og kvindelige verden.  

I lægevidenskaben betegner man det som ’Disorders of Sex Development’ – også kaldt DSD.

2. SÅ MANGE ER DER

Der er faktisk ikke nogen, der ved, hvor mange der helt præcist er født som interkønnede. FN vurderer, at gruppen udgør op mod 1,7 procent af verdensbefolkningen, mens Aarhus Universitetshospital mener, at 0,3 procent af den danske befolkning er interkønnede.

2. PARAPLY

'Interkøn’ er en paraplybetegnelse, og ifølge FN og Aarhus Universitetshospital dækker den omtrent 40 forskellige variationer. Det gælder blandt andet Klinefelters- og Turners Syndrom. 

Det er dog ikke alle, der er født med nogle af de variationer, som betegner sig selv som interkønnede. 

4. KROMOSOMER

Interkønnede personer kan have mange forskellige og atypiske kromosomsammensætninger. Kvinder er oftest født med to X-kromosomer og mænd med ét X- og ét Y-kromosom, hvorimod mennesker med Klinefelters har kromsomerne 47, XXY, mens andre med Turner kun har ét X-kromosom. 

Man behøver dog nødvendigvis ikke at have en atypisk kromosomsammensætning for at være interkøn. For nogle interkønnede handler det om, at de simpelthen ikke kan optage hormonerne.

5. SYGDOMME

Nogle interkønnede producerer ikke nok hormoner, mens andre producerer for meget. Det betyder, at de har større risiko for at udvikle sygdomme som blandt andet knogleskørhed og hjerte-kar-sygdomme. Så for at undgå det, skal nogle interkønnede være i hormonbehandling gennem hele livet. 

6. BØRN

Det er forskelligt fra variation til variation, om man kan få børn. Nogle interkønnede har ikke de organer, der skal til for at lave børn. Det gælder blandt andet personer med Klinefelters Syndrom. De kan ofte ikke få børn, fordi deres testikler er underudviklede, og derfor producerer de ikke nok sædceller. 

7. INTERKØN VS. TRANSKØN

En transkønnet person er født med ét køn, men føler sig som det modsatte. En interkønnet person er derimod født med kønstræk, der ikke passer ned i den typiske definition af mænd og kvinder.  

8. KAN OPDAGES NÅR SOM HELST

Det er ikke alle interkønnede børn, der opdages ved fødslen. Nogle bliver først opdaget, når de rammer teenageårene, og andre finder ud af det endnu senere, hvis de for eksempel ikke kan få børn.

Det var først som 26-årig, Stine Toft fandt ud af, at hun er interkøn. I gennemsnit finder personer med den variation ud af det, når de er 27 år.

Andre variationer kan blive opdaget længe før det. Det gælder for eksempel Turner Syndrom, som man screener for ved en nakkefoldsscanning. Herefter vælger flere forældre at få en abort. 

9. SER DE ENS UD?

Interkønnedes kroppe ser vidt forskellige ud. Det afhænger af, hvilken variation man har - og nogle kan også se ud som den typiske mand eller kvinde. 

Hvis man er født med variationen Klinefelters Syndrom, kan det blandt andet komme til udtryk ved, at man har lange arme og ben, og man er ofte højere end ens forældre. Heruodver har man en underudviklet penis og små testikler, og i teenageårene udvikler man både bryster og bredere hofter.

Hvis man derimod har variationen Turners Syndrom, kan den komme til udtryk ved, at man er lav og man har en kort, bred hals, mens nogle ikke får menstruation.

I kan læse mere om, hvad det vil sige at være interkønnet her