Outletcenter i Billund reddet

Miljøminister Ida Auken (SF) lovede onsdag morgen, at outlet-centret i Billund vil blive behandlet efter de gamle mere lempelige regler.

Den nye regering planlægger at rulle den gamle regerings mere lempelige planlov tilbage, men det kommer ikke til at gå ud over outlet-centret i Billund.

Miljøminister Ida Auken (SF) lovede på et samråd onsdag morgen, at outlet-centret i Billund vil blive behandlet efter den lempelige udgave af planloven.

Derfor vil det stadig være muligt at bygge centret, der efter planen skal placeres tæt ved Legoland og Lalandia.