I værste fald skal næsten 2.000 familier finde sig et andet sted at bo, når ghettoplanen er ført ud i livet i de fem hårde ghettoområder i Syd- og Sønderjylland. I bedste fald - hvis kommunerne søger og får dispensation - bliver tallet knap 1.300 familier, der ikke længere kan bo i deres nuværende lejligheder.
Vi vil se på, om vi kan lave området større og bygge nyt. Det kan være med til at nedbringe procentsatsen.
Det viser en opgørelse, som TV SYD har lavet efter, at der på den hårde ghettoliste for 2018 fra lørdag optrådte fem boligområder i det syd- og sønderjyske.
At havne på den hårde ghettoliste betyder, at de pågældende boligområder skal fjerne 60 procent af de almene familielejligheder - dog er det muligt at søge dispensation, så antallet af lejligheder, der enten skal rives ned, sælges, eller bygges om til ældreboliger og ungdomsboliger kun udgør 40 procent af de almene familielejligheder.
Så mange lejligheder skal fjernes i de forskellige områder:
-
Finlandsparken (Vejle): ca. 310
-
Munkebo og Skovparken (Kolding): ca. 920
-
Stengårdsvej (Esbjerg): ca. 430
-
Sundparken (Horsens): ca. 330
Kolding tvangsflytter ikke
I Kolding er Munkevænget og Skovparken havnet på den hårde ghettoliste - og alene i Kolding betyder det, at ca. 920 familier i værste fald skal tvangsflyttes. Det kommer dog ikke til at ske, hvis man spørger Tobias Kristian Jørgensen (V), formand for Udvalget for Udfordrede Boligområder i Kolding Kommune.
- Vi tvangsflytter ingen. Er der ikke plads til alle, skal det ske ved naturlig fraflytning, siger han til TV SYD.
Boliger og beboere i ghettoer
Kolding:
Skovparken og Munkebo: ca. 1.540 boliger/3.802 beboere
Esbjerg:
Stengårdsvej: ca. 725 boliger/1.709 beboere
Vejle:
Finlandsparken: ca. 525 boliger/1.611 beboere
Horsens:
Sundparken: ca. 550 boliger/1.492 beboere
Vejle vil udvide og bygge nyt
For alle fem hårde ghettoer gælder, at der er investeret langt over en milliard kroner i renovering af lejlighederne, så de i dag fremstår veludstyrede og moderne.
Borgmestrene i Vejle, Horsens og Esbjerg er enige om, at de vil gå langt for at undgå at skulle rive boligblokke ned. Udover at søge dispensation, så andelen af almennyttige familieboliger må udgøre op til 60 procent af boligmassen i området, arbejder de hver især med planer om at det skal ende i nedrivninger.
I Vejle pønser kommunen ifølge borgmester Jens Ejner Christensen (V) på at udvide Finlandsparkens matrikel og eventuelt invitere private aktører til at investere.
- Vi vil se på, om vi kan lave området større og bygge nyt. Det kan være med til at nedbringe procentsatsen, siger han til TV SYD.
Vil ikke flytte ghetto
I Horsens og Esbjerg giver borgmestrene udtryk for, at det ikke nytter noget at tvangsflytte beboere, da det bare skaber nye problemer.
Lov om ghettoer
- Vedtaget den 22. november af et bredt flertal i Folketinget.
- Ifølge den skal kommuner med hårde ghettoområder senest den 1. juni næste år aflevere en udviklingsplan til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet for, hvordan de vil nå kravet om maksimalt 40 procent almennyttige boliger i disse områder.
- Hvis man vil søge dispensation om et krav på 60 procent, skal ansøgningen allerede indsendes i februar.
- Det skaber jo bare en ghetto et andet sted, og det vil vi jo ikke, siger Peter Sørensen (S), borgmester i Horsens og tilføjer:
- Vores opgave er nu at lave en plan, hvor vi ikke river boliger ned, men løser de problemer, der er. Det er så såre simpelt, at folk skal i arbejde, siger han.
Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) er enig med sin kollega i Horsens, at det bare skaber problemer et andet sted, hvis man river ned og tvangsflytter.
Han fortæller, at kommunen ligesom i Vejle vil undersøge muligheden for at få private boliger ind i området.
- Jeg er sikker på, at sidste greb er at rive boligblokke ned. Det er heldigvis først i 2030, vi skal være i mål med indsatsen, siger han til TV SYD.
