Over 500 kystnære sommerhuse på vej

Regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti står bag en nye aftale, der betyder flere kystnære sommerhuse - især Juelsminde og Sønderborg får glæde af den nye aftale.

Fire kystkommuner i Syd- og Sønderjylland får nu mulighed for at udstykke flere nye kystnære sommerhusgrunde.

quote

Det har været to lange år, men jeg er glad for, det nu er lykkes at lande aftalen, så de fleste kommuner får det, de har ønsket.

Hans Kristian Skibby, MF, erhvervsordfører, DF

Efter to års forhandlinger er der netop landet en ny politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, og som på landsplan sikrer 2.187 nye kystnære sommerhusgrunde.

I Syd- og Sønderjylland bliver det til 503 nye sommerhusudstykninger - Hedensted og Sønderborg er de store vindere med henholdsvis 194 og 190 flere grunde. Aabenraa får 24 nye udstykninger, og i Varde Kommune bliver det til 99.

- Det har været to lange år, men jeg er glad for, det nu er lykkes at lande aftalen, så de fleste kommuner får det, de har ønsket, fortæller erhvervsordfører for Dansk Folkeparti Hans Kristian Skibby til TV SYD.

Med aftalen sætter regeringen desuden gang i en ny ansøgningsrunde for udlægning og omplacering af kystnære sommerhusområder, hvor der er ansøgningsfrist for kommunerne den 1. december 2019.