TV der bevæger dig

Overblik: Det indeholder den nye Nordsø-aftale

Mærsk Olie og Gas. Boreplatform i Nordsøen.

Den nye Nordsøaftale byder på genopbygning af Tyra-feltet, pulje til grønne initiativer og mindre olieskat.

Som en del af den indgåede Nordsøaftale bliver skatten på olie- og gasudvinding sænket de næste seks år. Mere præcist hæves kulbrintefradraget  fra 5 pct. årligt til 6,5 pct. årligt, mens satsen for saldoafskrivninger i kulbrinteskatten hæves fra 15 til 20 pct.

Staten forventer dog, at olieprisen stiger, og i så fald starter der en tilbagebetaling af skatterabatten. 

Derudover vil Tyra-feltet blive genopbygget - hvilket ifølge Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vil muliggøre udvinding af forventet 129 mio. tønder olie. 

Læs også Nordsøaftalen i hus: Tusindvis af nye jobs på vej

Der etableres en pulje på 100 mio. kr. til grønne initiativer i relation til olie og gasindvinding.

Lempelserne i olieskatten betyder selvfølgelig også en mindre skatteindkomst.  Derfor forventer Finansministeriet over årene frem til 2025, at der vil komme mellem cirka 195 millioner kroner og cirka 1215 millioner færre skattekroner i kassen.

Den politiske aftale finansieres ved at afskaffe forskudsmoms-ordningen, samt ved at indføre udbyttebetaling for Vækstfonden og Eksportkreditfonden.

 

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu