Overfald på kvinder betød succes for kursus i selvforsvar

Fire uopklarede overfald på kvinder i Vejle i december har betydet, at kvinder strømmede til kursus i selvforsvar.

Ikke færre end 32 kvinder tog i formiddag imod tilbuddet om et kort gratis kursus i selvforsvar.

Tilbuddet er en reaktion på, at fire kvinder i Vejle er blevet overfaldet i løbet af den seneste måned.

En række kvinder har på facebook opfordret andre kvinder til at bevæbne sig - men det er en dårlig ide, siger både politi og en selvforsvarsklub, som i går TV SYD i stedet tilbød kvinder et kursus i selvforsvar.

En af dem, der tog imod tilbuddet, var 16-årige Emilie Mersch.

Hun har aldrig tidligere set nogen grund til at lære selvforsvar, men fordi hun ofte færdes i nattelivet i Vejle, er hun kommet på andre tanker (varighed: 47 sek.):