Overfaldet i sit hjem

En 44-årig mand blev i morges ved fem-tiden overfaldet af tre til fire mørklødede mænd i sit hjem på Vejlevej i Hodde nord for Varde.

Udbyttet var 1.200 kroner, hash, en bærbar computer og en mobiltelefon. Det skriver jv.dk.
Sektionsleder Henrik Berg fra lokalpolitiet i Varde oplyser, at den 44-årige mand først anmeldte røveriet om formiddagen.

Slemt forslået

Ofret fortæller, at mændene bryder ind og slår ham i ansigtet med knytnæver, ligesom de skulle have slået ham med køller.
Ved cirka seks-tiden tog røverne flugten i bil i retning mod Varde. Den 44-årige er slemt forslået og har ikke kunnet give et signalementet af røverne. Ej heller hvilken bil, de kørte i.