TV der bevæger dig

Overfaldt togkontrollør: Hvem er denne mand?

Overvågningsbillede af voldsmanden mod togkontrolløren.

Syd- og Sønderjyllands Politi beder om hjælp til at finde en mand, som onsdag den 27. august overfaldt en togkontrollør i toget i Oksbøl ved Varde.

Manden steg over middag i Billum på et tog mod Nørre Nebel. Han fulgtes med en kvinde. Da de to ikke havde købt billetter, blev de begge sat af i Hesselmed. Her spyttede gerningsmanden på togkontrolløren og kastede sten på toget.

Da toget så vendte retur mod Varde, steg manden og kvinden på toget i Oksbøl. Kontrolløren bad igen parret om at forlade toget. Det fik manden til at skubbe til togkontrolløren. Der opstod tumult, og manden slog togkontrolløren flere gange med knytnæve i ansigtet. Da kontrolløren faldt omkuld på jorden, blev han også sparket.

Politiet har opfordret manden til at melde sig selv, ellers ville overvågningsfotos blive offentliggjort.

Hvis du mener at vide, hvem manden kan være, så kontakt Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 1-1-4 og bed om lokalpolitiet i Varde.

 

Voldsmanden beskrives som:

Dansk
20-25 år
Ca. 190 cm høj og slank af bygning
Mørkt kort hår
Iført brunlige camouflagebukser og mørk trøje
Bar runde solbriller

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden