Overrasket kapelmester fik sandaler og 8000 kroner

Overrækkelsen af Årets Thorleif pris blev fejret med sækkepibemusik.

Den mangeårige kapelmester ved Sønderborg Sommer Revy, Thomas Pakula, fik fredag aften overrakt prisen for sin helt særlige indsats for den danske revyscene.

Prisen fik kapelmesteren efter Sønderborg Sommer Revys finale og som en ekstra hyldest, dukkede det lokale sækkepibeorkester Pipes ´n Drums også op på scenen og var med til fejringen.

Årets Thorleif består af en statuette i kobber af Leif Meibom figuren Thorleifs blå plastiksandaler og så 8000 kroner.

Thomas Pakula har været med ved revyen i Sønderborg siden 1999. Først som musiker og siden 2004 som kapelmester.

I 2015 fik han også prisen som Årets Revykomponist.

Sønderborg Sommer Revy spiller frem til den 23 juli.