Oversigt: Her bor regionspolitikerne

I alt 24 regionsrådspolitikere fra Region Syddanmark bor i Syd- og Sønderjylland. Horsens og Hedensted har tre politikere i Region Midtjylland.

Har du stemt på en regionsrådspolitiker, der bor tæt på dig, så er du heldig, hvis du bor i Kolding eller Esbjerg. Det er nemlig her, der er størst koncentration af de ny- og genvalgte politikere til Region Syddanmark. Det kan du se på det kort med regionsrådspolitikernes adresser, som TV SYD har lavet.

Bor du til gengæld i Tønder, så er der kun én regionrådspolitiker, der bor i byen – og ellers er kortet tomt i en radius af hele 40 km.

Blot syv af de ny- eller genvalgte politikere til Region Syddanmark bor i Sønderjylland, mens der bor 17 i Sydjylland. Der er størst koncentration af regionsrådspolitikere i de store byer Kolding og Esbjerg.

På kortet kan du også se de to regionsrådspolitikere i Horsens samt den ene fra Hedensted, som er blevet valgt ind i Region Midtjylland.

De blå punkter på kortet er politikere i Region Syddanmark, og de blå er politikere i Region Midtjylland.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.